Frederiksværk Kirke, - Indviet 1911

Frederiksværk Kirke ligger midt inde i selve byen, og med denne beliggenhed er kirken en typisk bykirke.

Lige i begyndelsen af 1900- tallet ønskede borgerne i Frederiks­værk deres egen kirke. I første omgang havde man tænkt sig at kir­ken skulle ligge ved den Norske Bakke, men i stedet blev den cen­tralt beliggende markedsplads udvalgt til kirkens placering. Hvor kirken og parkeringspladsen nu er, var tidligere en åben plads med spredte træer. Den blev benyttet til markedsplads. Engang imellem slog zigøjnere og andre rejsende folk sig ned her for nogle dage, og deres bål flammede om aftenen ved åen. Det blev her Frederiks­værk Kirke kom til at ligge.

Allerede i 1904 udarbejdede slotsarkitekt Thorvald Jørgensen en skitse til en kirke. Men der kom til at gå endnu fem år, hvor der blev forhandlet om byggegrunden og det økonomiske grundlag, før byggeriet kunne begynde.

I sommeren 1909 begyndte arbejdet under ledelse af arkitekt Sø­ren Lemche, og den 22. oktober samme år blev grundstenen ned­lagt af provst G. Barfod fra Skævinge.

Dengang var mange håndværkere bosiddende i byen, men det var ikke altid nemt at finde arbejde, så mange måtte ”gå på valsen.”

Den største murermester i byen - Reitzel - fik entreprisen på kirken, og det betød arbejde til byens håndværkere. Mureren Sophus Hansen var én af dem, der i vinteren 1909 var ”på valsen.” Hans kone Kristine sendte sin mand et postkort, hvorpå der stod: ”Kom hjem, Sophus, Reitzel har fået entreprisen på kirken, der er arbejde.”

Kirkens ydre

Frederiksværk Kirke er opført i nyromansk stil i røde, håndstrøgne sten. Kirken er et karakteristisk eksempel på opførelsestidens skøn­virke-stil, hvilket de mange kunstfærdige detaljer i murværket, både ude og inde, vidner om.

Taget er lagt med sortglaseret tegl, og spiret er kobberbelagt.

Går man en tur rundt om kirken, fremtræder kirkens sider stramt og ensformigt udført. Især den side der vender ud mod Kirkegade. Men går man derimod hen til kirkens kor-gavl, vil man opdage en række smukke og kunstfærdige detaljer i murværket. Ved nærmere eftersyn bliver man mødt af mange små og håndværksmæssigt smukke enkeltheder.

Over indgangsportalen er der en mosaik med motivet ”Den gode Hyrde”, der i 1910 blev tegnet af Niels Skovgaard, som også har malet altertavlen.

På granitsøjlernes sokler på hver side af stentrappen er indhugget de græske bogstaver ALFA (begyndelsen) og OMEGA (enden) for at markere, at det vi hører i kirken, omspænder et menneskes liv lige fra vugge til grav.

Sidebygningen rummer i dag toiletter og møderum for perso­nalet.

Kirkeklokken

Klokken er støbt i byen på det gamle kanonstøberi, som også støbte klokker til en række kir­ker i Nordsjælland, herunder også Stormklokken på Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke.

Indskriften på Frederiksværk Kirkes klokke er på latin, og for­tæller: ”Heinrich Hornhaver har støbt mig på Friderichs Wærck i året 1758, mens Fabricius og Classen ejede værket og Horn­haver var støbemester.”

Kirkeklokken stod oprindeligt på Norske Bakke, hvor den med sin ringning markerede døgnets tider for værkets arbejdere. Klokken skulle hjælpe dem til at komme rettidigt til og fra arbejde, - og klok­ken 22 melde, at ”nu er det ved de tider, man føje sig til sengs”.

Den tunge klokke var i mellemtiden blevet flyttet fra Norske Bakke til pladsen ved Tinghuset, hvor den tjente som byklokke. Da kirken blev bygget, skænkede byrådet klokken til den nye kirke med den bestemmelse, at den fremdeles i al fremtid skulle ringe klokken 22, som den altid havde gjort.

I dag ringer kirkeklokken stadig klokken 22, men der er ligeledes en morgenringning, der i sommertiden finder sted klokken 6 og om vinteren klokken 7. 

Kirkens indre

Indvendig er Frederiksværk Kirke endnu mere spændende. Det er ikke mindst den fantastiske mønstermuring, der fanger øjet. Sam­men med sidegangenes buer – der fortsætter oppe i koret – og kontrasten mellem de røde mursten og det hvidkalkede, tønde­hvælvede loft – gør de kunstfærdigt anbragte mursten i kirken til en spændende oplevelse.

Ligesom der udvendigt er gjort mest ud af kirkens korgavl, gør det samme sig gældende indvendigt i koret. Over prædikestolen er placeret et kors og på prædikestolen er der et muret mønster af stjerner.

Det meste af kirkens inventar er samtidigt med kirken, og det er udført efter arkitektens tegninger.

Altertavlen er dog ikke den oprindelige. Den første alterudsmyk­ning bestod af et udskåret, farverigt kors. Det blev i 1920 afløst af den nuværende altertavle ”Krist stod op af døde”, udført af maleren Niels Skovgaard (1858-1938), bror til maleren Joakim Skovgaard, som er kendt for sin ud­smykning af Viborg domkirke samt Lunds domkirke. Billedet skal illustrere Matthæus evangeliets beretning om Jesu opstandelse.

Jesu skikkelse er billedets centrale motiv, og som baggrund ses den svævende engel, der skubber stenen fra graven. På Jesu kjortel skimtes et kors i lukningen. I øverste venstre hjørne af alterbilledet ses 3 tomme kors, og nederst de forskræmte soldater

Teksten under billedet lyder:

Krist stod op af døde

i påske-morgenrøde!

Thi synger lydt og sjæleglad

hans menighed i alle stad:

Ære være Gud i det høje.

Grundtvig.

Oven over billedet ses en gylden trekant, der skal symbolisere den treenige Gud: Fader, Søn og Helligånd. I trekanten er der et øje, som symbol på at Gud ser alt og ved alt.

Rammen omkring billedet er skåret af Niels Skovgaards søn Ole Skovgaard.

Den syvarmede lysestage og de to store lysestager er lavet af mes­sing.

Altersølvet er fra 1910, undtagen kanden som dateres helt tilbage til 1894.

Altertæppet blev broderet af en kreds af damer til kirkens 25 års jubilæum i 1936. Projektet blev igangsat af Karen Gottlieb, og som et svar på en ansøgning til byrådet blev der givet 400 kr. til hjælp!

Som hovedmotiver ses de 4 evangelistsymboler, englen fra Mat­thæus, løven fra Markus, oksen fra Lukas og ørnen fra Johannes. Derudover ses en lang række scener fra bibelen.

Døbefonten er hugget i granit af A.J. Bundgaard, som tillige har skåret udsmykningen på stolegavlene.

Dåbsfadet er drevet og hamret af Mogens Ballin. Ordene Fader Søn og Helligånd fremstår på kanten af fadet og i bunden er der 3 fisk. I Paulus 1.brev til Korinterne, kan man læse hvordan nadvermåltiderne forløb. Fisken er fra oldkirkens tid et tegn på Jesus Kristus, idet ordet fisk på græsk – IKTYS – består af forbogstaverne på de græske ord for Jesus Kristus, Guds Søn, Frelseren.

Da de første kristen menigheder blev forfulgt af romermagten, blev fisken ligeledes et vigtigt symbol. Dér hvor fisken var tegnet over døren på et hus, vidste menigheden at der blev afholdt nadver. I Paulus 1. brev til Korinterne, kan man læse om hvordan nadvermål­tiderne forløb.

Kirkens belysning stammer fra 1966, og de kunstfærdigt svungne lysekroner giver et behageligt lys i kirken.

Arbejdet med Kirkeskibet – Håbet – blev påbegyndt af hav­nefoged Christensen. Efter hans død færdiggjorte brødrene, bådebyggerne Ole og Jørgen Rasmussen arbejdet på Kirkeskibet. Ifølge overleverede dokumenter, blev skibet afleveret til Pastor Mønster den 20. december 1911. Bestillingen af færdiggørelsen af skibet, var sket ifølge mundtlig overenskomst med den daværende kirke kommittè.

Så at sige alle danske kirker har et kirkeskib placeret på samme måde som i Frederiksværk Kirke. Skibets symbolik er dog langtfra entydigt, der kunne skrives en hel afhandling om emnet. Som ud­gangspunkt bør dog nævnes, at i det rum hvor skibet hænger, dér forsamles menigheden. Netop dette rum kaldes for Kirkeskibet.

Et af budene på placeringen af et skib netop dér kan være, at når der sejles, så navigeres der også. Det samme sker i menneskelivet, hvor vi livet igennem navigerer os igennem vor tilværelse. Når menigheden mødes til gudstjenester, og præsten stiller sig ved alte­ret med ryggen til, så sejler alle samme vej. Kaptajnen på skibet er adet, og i bunden er der tre fisk.

Kaptajnen på skibet er Gud, præsten er styrmand og menigheden besætning, og skibet sejler imod øst – imod opstandelsen.

Frederiksværk Kirke er en rustik brugskirke, ikke et museum. Kirken er rammen om gudstjenester med dåb og nadver – bryllup­per og begravelser, men også en kirke med mange andre arrange­menter. Kirkekoncerter, babysalmesang, sang for små børn, fyraf­tensgudstjenester og andre aktiviteter for mennesker i alle aldre. Kirken er hele byens kirke, og der er også plads for dig – og du er altid velkommen.

Orglet i Frederiksværk Kirke

Påskedag 1980 blev det nuværende orgel taget i brug. Orglet er bygget af den berømte Poul Gerhard Andersen. Frederiksværk-org­let var det sidste som den gamle mester nåede at sætte sit præg på.

Orglet, som indeholder 27 stemmer fordelt på 3 manualer og pedal, er interessant ved, at det som det første instrument i verden fik installeret en radikal løsning på et af orgelspillets store problemer: At kunne foretage ændringer i orglets klangfarve/-styrke samtidig med, at hænder og fødder er optaget af at betjene tangenterne.

Det der tidligere krævede en eller to medhjælpere, klares nu af den såkaldte elektroniske orgelregistreringshukommelse. Systemet har 256 forud programmérbare klangkombinationer, og er udviklet af civ.ing. Karsten Olsen efter idé af kirkens organist Frede Wulf-An­dersen. Lignende systemer findes nu i de fleste større orgler.