Arrangør: Frederiksværk-Vinderød menighedsråd

 

Det er gratis at deltage, og alle børn får et eksemplar af babysalmebogen, når kurset er slut.

Tilmelding til kirkekontoret på telefon 4772 1875 hverdage mellem kl. 10-13 eller på mail frederiksvaerk-vinderoed.sogn@km.dk.

Kan babyer synge?

Babyer kan selvfølgelig ikke synge salmer, men sang og musik er vældig stimulerende for et lille barn. Det giver også god kontakt mellem barn og forældre, når man synger sammen.

Til babysalmesang leges der med rim og rytme og med sang og bevægelse. På denne måde stimuleres barnets fornemmelse for sprog og lyde. Babysalmesangen styrker både koncentration, sansning og motorik.

Alle kan sagtens være med!

Babysalmesangen ledes af Sigrid Duus, som er talepædagog og syngende mormor :-)

Kom med din baby for en stjernestund i kirken - kom og få inspiration til at bruge sang og musik i hverdagen.

Efter endt babysalmesang får vi en forfriskning i kirken.

Alle babyer mellem 2 og 12 måneder er velkomne sammen med forælder/bedsteforælder - også selv om man ikke kan deltage alle gange.