D) Bestemmelser vedrørende de enkelte afdelinger

§ 8. Kirkegården er inddelt i Gammel kirkegård (GL) og nyere parklignende kirkegård (NY). 5 afdeliger i gammel del og 19 afdelinger i nyere del, i alt 24 afdelinger.

Stk. 2.  Mange afdelinger er lukket for udlægning af nye gravsteder (markeret med en rød ramme på kortet). De afdelinger, hvor der kan udlægges nye gravsteder, er markeret med grøn ramme i kortet og fed skrift i teksten nedenfor kortet. I det nordvestlige hjørne af den gamle kirkegård er der desuden en afdeling med historiske gravsten (Lapidarium).

Valget af gravstedstype er meget vigtigt for de pårørende, og derfor er tydeliggørelse af reglerne for hver enkelt gravstedstype også vigtigt. Kirkegårdens ansatte kan vejlede i valget af gravsted. Generelt: Renholdelse m.v. er gravstedsejers ansvar, med mindre, der er lavet en aftale med kirkegårdskontoret, eller det er includeret i prisen for gravstedet. Visne buketter fjernes, så vidt muligt, en gang ugentligt af kirkegårdens personale. En folder med titlen ”Valg af gravsted” kan fås på kirkegårdskontoret.

Stk. 3. Bestemmelser i de enkelte afdelinger og gravstedstyper:

 GL1, GL2, GL3 og GL5 : Traditionelle kistegravsteder og traditionelle urnegravsteder i GL3 . Nederste(østlige) del af afdelingerne er lukket for nye gravsteder jf. udviklingsplanen.
Her kan nedsættes både kister og urner. Hækkene omkring gravstedet er kirkegårdens ansvar, og der er obligatorisk betaling for pleje og vedligeholdelse af hækkene. Gravminder/Gravsten, beplantning og renhold er gravstedsejers ansvar.

-----

 GL4: Kistegravsteder med lille bed med sten i græs. Afdelingen er lukket for nye gravsteder jf. udviklingsplanen.
For nuværende gravstedsejere kan der nedsættes både kister og urner. Frit valg af gravminde/gravsten, eventuelt med et lille bed omkranset af chaussésten, hvor man kan plante årstidens blomster og sætte buketter i kræmmerhus. Der er obligatorisk betaling for pleje og vedligeoldelse på plænegravsteder. Til jul kan man pynte med gran i det lille bed, eller lade kirkegården gøre det mod betaling.

-----

 NY1 : Traditionelle kistegravsteder med omkransende thujahække. Thujahækkene skal på langt sigt konverteres til takshække.
Her kan nedsættes både kister og urner. Hækkene omkring gravstedet er kirkegårdens ansvar, og der er obligatorisk betaling for pleje og vedligeholdelse af hækkene. Gravminder/Gravsten, beplantning og renhold er gravstedsejers ansvar.

-----

 NY2: Tjørnehaven . Traditionelle kiste- og Urnegravsteder. Afdelingen er lukket for nye kistegravsteder jf. udviklingsplanen. Afdelingen skal overgå til at være traditionelle urnegravsteder og er derfor åben for erhvervelse af nye urnegravsteder.
I eksisterende kistegravsteder kan der nedsættes både kister og urner. Hækkene omkring gravstedet er kirkegårdens ansvar, og der er obligatorisk betaling for pleje og vedligeholdelse af hækkene. Gravminder/Gravsten, beplantning og renhold er gravstedsejers ansvar.

-----

 NY3: Traditionelle kistegravsteder. Afdelingen er lukket for nye gravsteder jf. udviklingsplanen.
I eksisterende gravsteder kan nedsættes både kister og urner. Hækkene omkring gravstedet er kirkegårdens ansvar, og der er obligatorisk betaling for pleje og vedligeholdelse af hækkene. Gravminder/Gravsten, beplantning og renhold er gravstedsejers ansvar.

-----

 NY4, Sommerfuglehaven (SOMFH), KKNY4 og KUNY4 : Traditionelle kistegravsteder og gravsteder i græs omkring runde fælles bed. Fælles mindested.

KUNY4 og KKNY4: kendt kiste- og Kendt urnegravsteder. Gravsteder hvor der kun er en granitsten med et nummer.

Sommerfuglehaven: kiste- og Urnegravsteder med et gravminde i græs.
Gravstenen er en liggesten med tilhørende granitvase. Sten, vase og renhold er med i prisen ved erhvervelsen af gravstedet. Der må kun sættes buketter i den tilhørende vase, eller en lille potte med årstidens blomster i hullet til vasen. Og kun 1 blomst for hvert gravsted. Fra 1. november til 1. marts tillades kranse, mospuder og lys på gravstederne. Det er ikke tilladt at plante i græsset, ej heller i bedene. Visne blomster fjernes, så vidt muligt, en gang ugentligt af kirkegårdens personale. Indgravering i stenen er ikke med i prisen.

-----

 NY5, KUNY5 og Paradishaven: traditionelle Kistegravsteder, Kendt urnefællesgrave og Kiste/urnegravsteder i græs. Afdelingen er lukket for nye gravsteder jf. udviklingsplanen.
I eksisterende kistegravsteder kan nedsættes kister og urner.

KUNY5: Gravsteder med nummer i sten og fælles bed. Kendt af de pårørende men ikke af offentligheden.

Paradishaven: Gravsten i et fælles bed med tilhørende metalvase. Sten, vase, sommerblomster, grandækning og renhold er med i prisen ved erhvervelsen af gravstedet. Der må kun sættes buketter i den tilhørende vase, eller en lille potte med årstidens blomster i hullet til vasen. Og kun 1 blomst for hvert gravsted. Det er ikke tilladt at plante i græsset, ej heller i bedene. Visne blomster fjernes, så vidt muligt, en gang ugentligt af kirkegårdens personale. Indgravering i stenen er ikke med i prisen.

-----

 NY6: Traditionelle kistegravsteder. Afdelingen er lukket for nye gravsteder jf. udviklingsplanen.
Her kan nedsættes både kister og urner. Hækkene omkring gravstedet er kirkegårdens ansvar, og ved erhvervelsen er der obligatorisk betaling for pleje og vedligeholdelse af hækkene i hele fredningsperioden. Gravminder/Gravsten, beplantning og renhold er gravstedsejers ansvar.

-----

 NY7, KUNY7 og Ærtelunden: Traditionelle kistegravsteder, Kendt urnefællesgrave(KUNY7), og Urnegravsted med sten i græs (Ærtelunden). Afdelingen er lukket for nye gravsteder jf. udviklingsplanen og skal overgå til frit græsareal.
I eksisterende kistegravsteder kan nedsættes kister og urner.

KUNY7: Gravsteder med nummer i sten og fælles bed. Kendt af de pårørende men ikke af offentligheden. I eksisterende gravsteder kan kun nedsættes urner.

Ærtelunden: I eksisterende gravsteder kan kun nedsættes urner. Gravstenen er en liggesten med tilhørende granitvase eller metalvase. Sten, vase og renhold er med i prisen ved erhvervelsen af gravstedet. Der må kun sættes buketter i den tilhørende vase, eller en lille potte med årstidens blomster i hullet til vasen. Og kun 1 blomst for hvert gravsted. Fra 1. november til 1. marts tillades kranse, mospuder og lys på gravstederne. Det er ikke tilladt at plante i græsset, ej heller i bedene. Visne blomster fjernes, så vidt muligt, en gang ugentligt af kirkegårdens personale. Indgravering i stenen er ikke med i prisen

-----

 NY8 og KUNY8: Traditionelle kistegravsteder og Urnegravsteder i fælles bed. Afdelingen er lukket for nye gravsteder jf. udviklingsplanen og skal overgå til frit græsareal.
I eksisterende kistegravsteder kan nedsættes kister og urner.

KUNY8: Gravsteder med nummer i sten og fælles bed. Kendt af de pårørende men ikke af offentligheden.

-----

 Solskrænten (SOL) og Stjernen (STJR): Urnegravsteder med sten i græs.
Gravstenen er en liggesten med tilhørende granitvase eller metalvase. Sten, vase og renhold er med i prisen ved erhvervelsen af gravstedet. Der må kun sættes buketter i den tilhørende vase, eller en lille potte med årstidens blomster i hullet til vasen. Og kun 1 blomst for hvert gravsted. Fra 1. november til 1. marts tillades kranse, mospuder og lys på gravstederne. Det er ikke tilladt at plante i græsset, ej heller i bedene. Visne blomster fjernes, så vidt muligt, en gang ugentligt af kirkegårdens personale. Indgravering i stenen er ikke med i prisen.

-----

 Urnehaven (UGD): Traditionelle Urnegravsteder.
Her kan kun nedsættes urner. Hækkene omkring gravstedet er kirkegårdens ansvar, og ved erhvervelsen er der obligatorisk betaling for pleje og vedligeholdelse af hækkene. Gravminder/Gravsten, beplantning og renhold er gravstedsejers ansvar.

-----

 KisteFællesgraven (KFGR)og UrneFællesgraven (UFGR): Anonyme gravsteder med en fælles mindeplads.
Det er ikke tilladt pårørende at deltage i urnenedsættelser på Urnefællesgraven

-----

 Skoven: Kistegravsteder med sten i græs. Afdelingen er lukket for nye gravsteder jf. udviklingsplanen.
I eksisterende gravsteder kan nedsættes kister og urner. Gravstenen er en liggesten med tilhørende granitvase. Sten, vase og renhold er med i prisen ved erhvervelsen af gravstedet for hele fredningsperioden. Der må kun sættes buketter i den tilhørende vase, eller en lille potte med årstidens blomster i hullet til vasen. Og kun 1 blomst for hvert gravsted. Fra 1. november til 1. marts tillades kranse, mospuder og lys på gravstederne. Det er ikke tilladt at plante i græsset. Visne blomster fjernes, så vidt muligt, en gang ugentligt af kirkegårdens personale. Indgravering i stenen er ikke med i prisen.